Svar på ofte stillede spørgsmål

• Hvad er forskellen mellem en solcellepanel og en solfangere ?
  
  
• Hvad er et NETTILSLUTTET solcelleanlæg ?
  
  
• Hvad koster strøm fra solceller ?
  
  
• Hvilket slags "STAND ALONE" solcelleanlæg skal jeg vælge ?
  
  
• Hvilket slags KØLESKAB skal jeg vælge ?
  
  
• Hvordan laver man frostsikring af vandrør på ødegård i Sverige uden strøm?
  
  
• AIRCONDITION med solcelleanlæg - hvor meget koster det ?
  
  
  
  
• Hvad er Amperetimer (Ah) ?
  
  
• Hvilket batteri skal jeg vælge ?
  
  
• Hvordan kontrollerer man batteriernes ladningsgrad ?
  
  
• Hvorfor skal et solcelleanlæg have en laderegulator ?
  
  
• Hvad er en batterivagt ?

   Flere spørgsmål er ofte spurgte, svar kommer......

 
Hvad er forskellen mellem en solcellepanel og en solfangere ?

En solcellepanel omvandler solens lys til elektricitet til forskel fra en solfangere der omvandler solens lys til varme.

                Solcelle
                    Solceller laver elektrisk energi fra solen

Solcellen er et højteknologisk produkt, fremstillet af silicium ligesom dioder og transistorer.
Solceller er endnu så dyre, at de kun er rentable på steder, hvor anden strøm ikke er tilgængelig. Almindelige solcellepaneler er kun i stand til at omsætte 10-15% af den solenergi, der falder på dem, til strøm.
Solceller - klik her

Solvarme er en mere gammelkendt teknik, som godt nok har været under stadig udvikling i mange år, men hvis princip er lige så simpelt som altid: Solen opvarmer det, den skinner på, og så er det "bare" om at blive så god som muligt til at opfange denne varme, holde på den og gøre den nyttig.
Solfangerens effektivitet i udnyttelsen af solenergien ligger på 50-80%, og den ret simple teknik gør, at det er meget billigere at lave 1 m² solfanger end 1 m² solceller. Derfor er det også en helt anden forretning for den, der skal betale for anlægget.

              Solfangere
                Solfangere bruges til solvarme

Min kollega Niels Lyck der er indehaver af Varmt vand fra solen, har en meget kompetent hjemmeside om solvarme. Klik på følgende link for at læse mere om solvarme : http://www.varmtvandfrasolen.dk

Hvad er et nettilsluttet solcelleanlæg ?  

Et nettilsluttet anlæg er helt anden diciplin end et "stand alone" solcelleanlæg.
Et nettilsluttet anlæg har til forskel fra et stand alone solcelleanlæg ikke nogen batteribank, elproduktionen fra solcellerne sendes via en vekselrettere direkte ud på elnettet....
Se mere - klik her


                     Elnettet  = "The grid"
                        Solcelle-array      PV-Inverter - "grid connected"

Hvad koster strøm fra solceller ?

Den er dyr - mange gange dyrere end den man køber fra elselskaber.

Når man køber strøm fra elselskabet afregner man pr. kWh , 1 kWh koster ca. 2,00 kr.
En 50W solcellepanel placeret i Danmark producerer mindre end 50 kWh pr. år, solcellen producerer altså elektrisk energi for mindre end 100 kr pr. år.
En 50 W solcelle koster ca. 1500-2000 kr - den skal altså arbejde i 15 - 20 år inden den har "betalt sig", dette under forudsætning at vi kan bruge al energi fra solcellen.

Solcellen indgår typisk i et solcelleanlæg til fritidshus med periodisk benyttelse, solcellen oplader her et eller flere batterier, når batterierne er opladede udnyttes ikke solcellen. Med andre ord, jo mindre batteri-kapacitet jo lavere bliver udnyttelsen af solcellen. I de fleste tilfælde er 100-200Ah batteri passende til 50W solcelle. Fritidsbatteri 12V/100 Ah koster ca. 1500 kr, en laderegulator, ledninger og stativer ca. 1000 kr - et 12V/ 50W / 100Ah solcelleanlæg koster altså ca 4000 - 5000 kr.

Hvis man regner med 20 år driftstid og 4 batteriskift bliver total anlægsudgifter: 5000 + 4 * 1500 =11 000 kr.
Videre antages at vi kan udnytte 50 % af solcellens teoretisk mulige energi, på 20 år kan man bruge 20 år * ½ * 50 kWh = 500 kwh. Prisen pr. kWh = 11 000 / 500 kWh = ca. 20 kr !

Man kan regne og regne - håbe at man kan klare sig med mindre batterikapacitet .,...,, skal jo købe solcelleanlæg alligevel ,, det ændrer ikke på konklusionen.

Konklusion : Prisen pr. kWh ved solcelleanlæg på batteridrift er flere gange højre end for den strøm man køber fra et elselskab. Solceller med batteridrift ER DYRT pr. kWh REGNET.
Når man lever på batteridrift lær man sig at" spare på de dyre dråber" og bruger kun strøm på apparater der i princippet ikke kan drives af andet - man bruger gasovn, gasblus, "varmt vand fra solen" ,,, og til sidst - lys fra sparepærer er penge lige ned i lommen.

Læs gerne om "elektrisk køkken" for over 100 år siden - klik her

Hvilket slags "Stand-alone" solcelleanlæg skal jeg vælge ?

Nogle gange er valget meget nemt.
Mange kolonihavehus, fritidshus og ødegårde har en eksisterende 230V installation, her vælger man selvfølgeligt et solcelleanlæg med en inverter der omformer jævnstrømmen til 230V- bedre, nemmere og billigere kan det ikke laves.
Den i solcelleanlægget indgående inverter kobles ganske enkelt til den eksisterende elektriske installation og huset har "på nyt" elektricitet - Viola ! Man køber standard 230V lamper med sparepærer, lysstofrør, lader sin mobil, lader accu-maskinen, kamera, ,,bærbar computer og fjernsyn, symaskine,,,

Hvis fritidshuset mangler elektrisk installation skal man først beslutte hvilket slags elektrisk udstyr man ønsker benytte her og nu - og hvad man ønsker at benytte i fremtiden - og hvad det koster at få etableret den elektriske installation inde i huset (ledninger, stik, kontakter, afbrydere, sikringstavle, lampe-rosetter,,)

Hvis man ikke kan lave arbejdet selv skal man have besøg af en fagmand - det er dyrt !
Man plejer at regne med at materialerne i en elektrisk installation udgør ca. 20-30 %. Materialeudgiften er omtrent den samme for 12V og 230V installationer, en 12V installation kræver dog typisk mere arbejde.
Ønskes afbrydere til styring af loftlamper i rosette, nogle stikkontakter i samtlige værelser og sikringstavle (=el-tavle) løber prisen for en elektrisk installation inklusive arbejde nemt op til 10.000-20.000,- kroner. Til denne pris skal adderes lamper, pærer,,, og stikpropper,,
Installationen inde i huset koster altså mere end et typisk solcelleanlæg der benyttes i kolonihaver og mindre fritidshuse. ( I nogle tilfælde koster installationen mere end kolonihaven !)

Grundet prisen vælger mange at udføre arbejdet selv eller får hjælp af gode venner.
Det traditionelle solcelleanlæg har været 12V, mange der selv lavet installationen har brugt 230V installationsledning, stikkontakter og materiel som de købt i en byggemarked. De bruger altså 12V i sin 230V installation, det virker udmærket under forudsætning at forbrugsapparaterne ikke bruger store effekter og at man lær sig at holde styr på + og - der så er påkrævet. Til 12V fjernsynet eller andre apparate der bruger relativt stor strøm er det installeret separate tykke ledninger.

Nogle har købt et solcelleanlæg sammen med installationsmateriel, 12V-ledninger, 12V afbrydere, 12V-stikkontakter, 12V-stikpropper og en 12V sikringscentral. Man skal her tænke på at bløde 12V-ledninger ikke er godkende for fast installation ved 230V, hvis man senere ønsker 230V i huset er alt "installationsarbejde spildt".
Se vores standard 12V solcellepakker her

Hvis man er eller kender en "handy-man" ender det typisk med en flot installation.

Nogle udfører arbejdet selv - ikke alle er "handy-man".
Desværre ser vi mange gange 12V installationer der er udførte med fast installerede forlængerledninger med et ledertværsnit på 0,75 mm². (Man må generelt ikke bruge mindre ledertværsnit end 1,5 mm² til fast installation). Læs mere om korrekt ledertværsnit her
Jeg har set 0,75 mm² ledninger som maksimalt må bære en strøm på ca. 7,5 A beskyttede med en sikringer på 30 A, en yderst brandfarlig cocktail. En spænding på 12V er ikke farlig at berøre, men strømmen fra et 12V batteri starter nemt en brand hvis man ikke bruger korrekt ledertværsnit og korrekt sikringsstørrelse.

Hvis man ikke kan selv eller ønsker at betale for en elektrisk installation - vælg et solcelleanlæg med inverter.

      230V

Med 230V kan man bruge standard forlængerledninger, strømskinner med afbrydere, gennemgangsafbrydere, 230V lamper med sparepærer,,, og det er sikkert - nemt - billigt og ser meget flottere ud end en dårligt udført 12V installation.
Man kan på kort tid selv lave en KORREKT elektrisk installation - lige som der hjemme når det mangler et stik. Materiel kan købes i enhver supermarked eller byggemarked, du kan møblere om i dit fritidshus uden at ændre i en fast 12V installation. Hvis du ønsker skjulte ledninger kan du købe kabelkanaler.

Standard 230V-artikler sparer meget arbejde

Se vores mindste solcelleanlæg med inverter og "standby" funktion - som kan være tænd året rundt

Konklusion:
Overvej et 12V anlæg når din applikation er "statisk" og fritidshuset, båden,, er mindre end ca. 15 m².
Med en "statisk" applikation mener jeg at man på forhånd kan sige - der skal kun bruges den slags udstyr nu og i fremtiden og man kommer og har altid kunnet få udstyret til 12V. Eksempel på udstyr er 12V vandpumpe, lanterner, GPS til båden,,, .

Min påstand er:
Efter at prisen på professionelle kvalitetsinvertere har kommet ned på en niveau der almindelige brugere "kan være med" kommer 12V installationer inde i fritidshuse at dø ud i næsten alle tilfælde. En kvalitetsinverter har ren sinusspænding, lavt tomgangstab, strømsparende "standby" funktion, høj virkningsgrad, termostatstyret blæsere, indbygget automatsikring,,,, og giver meget mere udbytte.
Læs mere om solcelleanlæg, overslagsberegninger,, - Klik her  

               

Hvilket slags køleskab skal jeg vælge ?

Det som bestemmer valget af køleskab er benyttelsemønstre og i hvilken periode på året køleskabet skal være tændt.
TIL PERMANENT DRIFT I SOMMERHALVÅRET ER ET GASKØLESKAB DEN BILLIGSTE OG BEDSTE LØSNING.
De fleste med kolonihavehus bruger gaskøleskab. Når man rejser på ferie eller er væk fra kolonihaven i længre tid end 1-2 uge vælger man at slukke for gaskøleskabet. Et 100 liters gaskøleskab med frostboks bruger ca. 2 kg gas pr. uge. Hvis man bruger 11 kg gasflaske koster en opfyldning 160-200,- kr, altså en driftsudgift på 30-35,- kr pr. uge. Driftsudgift for 5 måneder bliver ca. 600-700,- kr.
Se vores gaskøleskab - klik her

ELEKTRISK KØLESKAB DER KØRER PERMANENT I SOMMERPERIODEN PÅ SOLENERGI ER DYRT.
Et kompressorbaseret 12/24V køleskab koster ca. det samme som et gaskøleskab, for at drive det skal man dog have mere solcelle og batterikapacitet, det er kostbart.

Læs gerne om "elektrisk køkken" for over 100 år siden - klik her

Hvis man BENYTTER KØLESKABET I KORTE PERIODER - tænder køleskabet når man kommer - og slukker når man rejser, er et ELEKRISK KØLESKAB EN GOD LØSNING.

Mange med sejlbåd har elektrisk kompressorbaseret køleskab, når de er på sejlads bruger de en solcelle og ekstra batterikapacitet for at kunne drive køleskabet.
Solcellen er mange gange ikke stor nok for at permanent opretholde drift, men sammen med ekstra batteri kan de klare sig til de kommer i havn der de igen har access til "230V landstrøm".

Til fritidshuse som benyttes i weekenden er elektrisk kompressorbaseret 12/24V køleskab en god løsning, man tænder for køleskabet fredag aften og slukker søndag - et lille køleskab bruger 300- 400 Wh pr. døgn forbruget bliver altså ca. 800 Wh.
Prisen for et 12/24V kompressorkøleskab er ca. det samme som for et gaskøleskab.


Hvis fritidshuset "alligevel" skal forsynes med en stor inverter der omformer jævnstrøm fra batterierne til 230V vekselstrøm kan man bruge et standard 230V køleskab (helst A+, A++) under forudsætning at man vælger "den rigtige inverter". Inverteren skal kunne aflevere den store strøm som køleskabets kompressormotor kræver ved opstart, videre skal vekselstrømmen være RENT SINUS, hvis man med garanti skal kunne køre køleskabet. Den mindste inverter som vi prøvet med succes er en 1000W inverter. Hvis man også ønsker bruget andet udstyr skal man altså have en større inverter.

Når man kigger på de større hybridsystem med kombi-inverter der man kan få energi fra solceller, generatordrift, vindmøller er et elektrisk 230V køleskab den bedre løsning til "fritidsapplikationer" - der huset står obenyttet mere end det benyttes.
Men DER MAN ØNSKER PERMANENT DRIFT I FLERE MÅNEDER og har tilgang til gas - vælg et gaskøleskab og brug elektriciteten til alt det andet.
(Man skal alligevel næsten altid have gas til komfur, varmt vand ,. Måske ændres også benyttelse-mønstret i fremtiden,,,,)

Til sidst:
I vinterperioden er det billigst og bedst at bruge det "nordiske klima" som køleskab. Det er som regel ikke noget problem at finde et tilpas koldt forvaringsplads/sted når vi har temperatur under +5 °C.

Hvordan laver man frostsikring af vandrør på ødegård i Sverige uden strøm?

Spørgsmålet kommer hver gang vi laver pumpeløsninger til ødegårde i Sverige.
Svaret er kort og nemt – jeg har ikke kendskab til nogen frostsikringsmetode af huse uden tilgang til strøm fra elselskab.
Jeg fandt dog en lærerig diskussion på nettet der beskriver problematikken og giver information over hvordan man sikrer sine vandrør mod frostsprængninger, læs den ! - klik her.

Vores konklusion – Nemmest er nok at tømme vandrør og pumpesystem hvis man med 100% sikkerhed vil være fri fra frostsprængninger.

Hvad er amperetimer (Ah) ?    

Amperetimer er måleenheden for batteriets totale kapacitet.
Typisk måles denne ved 20 timers afladningstid. Batteriet belastes med en konstant strøm, ved +25°C, indtil slutspændingen er 10,5 V for et 12 V batteri.
Strømmen multipliceret med afladetiden giver kapaciteten.
Et eksempel : Ved strømmen 4,5 Ampere tager det 20 timer at aflede et batteri til 10,5 V, kapaciteten beregnes nemt = 4,5 A * 20 timer = 90 Ah. Dette batteri har altså kapaciteten 90 Ah/ K20.
K20 angiver at denne kapacitet er målt ved en afladetid på 20 timer.
Ved 100 timers afladningstid vil kapaciteten blive større, men der er ikke mere energi i batteriet af den grund.
Ved 10 timers afladningstid bliver kapaciteten mindre, men det er ikke mindre energi i batteriet af den grund.
Læs mere om batteri begreber - klik her

Hvilket batteri skal jeg vælge ?   

Opgaven er svær fordi at et batteri har så mange parametre, nogle af parametrene er nemme at forstå og vurdere - “de bløde”, men specielt mange af de tekniske parametre - når de angives, er svære at forstå for gemene mand.

Batteriets “bløde” parametre
Er batteriet fremstillet med hensyn tagen til miljøet og under socialt ansvarlige former ?
Svaret på spørgesmålet kræver at man har kendskab til batteriets producent.

Hvis producenten har en miljøpolitik, sundhedspolitik eller sikkerhedspolitik finder man den typisk et eller andet sted på deres website. Her finder man "El fra Solens" - Kærneværdier

Vurder de tekniske parametre
Måske den vigtigste parameter. Mange glemmer at vurdere producentens evne at opretholde og garantere kvaliteten på ALLE enheder.
Alle kan “ramme plet” i ny og næ men ikke alle “rammer altid plet”.
Se vores batterier -klik her

Studere batteriets parametre og vælg korrekt batteritype ud fra aktuel applikation.
Vurdering kræver viden om batterier.
Læs mere om batterier og de afgørende tekniske batteriparametre - klik her

Hvordan kontrollerer man batteriernes ladningsgrad ?

Hvis man har våde åbne fritidsbatteri kan man bruge en syremåler(hydrometer) og bestemme elektrolyttens densitet - det er en tidskrævende og arbejdskrævende process som jeg generelt fraråder.
Batterier er en "lille kemisk fabrik" der stiller høje krav på renlighed, min erfaring er at mange der bruger syremåler ikke respekterer renlighedskravet og på den måde forkorter batteriets levetid.

Billigt og godt er et digitalt voltmeter , vælg gerne et med en nøjagtighed på 1%. ( +/- 0,1V ved måling af 12V spænding)
Et voltmeter giver enkelt og nemt information om batteriets ladningsgrad og kan bruges til alle type batteri - også lukkede og vedligeholdesfri batterier.
              Digitalt Multimeter for måling af spænding,,,    

METODE 1 - Batterispænding ved belastning.
Sørg for at belaste(=aflade) batteriet med en strøm på 2- 5% af batterikapaciteten , et 100Ah batteri skal altså aflades med en strøm mellem 2A-5A.
Det nemmeste - tænd et apparat om aften når det ikke kommer nogen strøm fra solcellerne. ( Når batteriet er under opladning gælder andre og højre spændings værdier )
Aflæs spændingen over batteriet og kig i følgende tabel:
  12,5V eller højre -> Ladningsgrad større end 70 %.
  12,0V -> Ladningsgrad ca. 50 %.
  11,5V -> Ladningsgrad ca. 20 %.

METODE 2 - Batterispænding i hvile.
Måling af batteriets hvilespænding. (Batteritemperatur ca. 20 °C)
Sørg for at batteriet ikke modtaget eller afgivet strøm ( = hvilespænding) i ca. 6-8 timer.
Aflæs spændingen over batteriet og kig i følgende tabel:
  12,7V eller højere -> Ladningsgrad ca. 100%
  12,5V -> Ladningsgrad ca. 75%.
  12,2V -> Ladningsgrad ca. 50%.
  12,0V -> Ladningsgrad ca. 25%.
  11,6V -> Ladningsgrad ca.   0%.

Der er mindre afvigelser mellem forskellige batterityper, men når man måler på sit eget batteri ( eller batteribank ) over en tid lærer man hurtigt at mere nøjagtigt bestemme ladningsgraden.

Med et multimeter kan man også måle strømme, man kan se hvad de forskellige forbrugsapparate bruger, man kan se hvor stor strøm som kommer fra solcellen,,,, jeg vil varmt anbefale alle med solcelleanlæg at have et digitalt multimeter i " værktøjskassen". De fleste multimetre kan dog ikke klare større strømme end 10A, det er et problem f.eks. ved brug af invertere der snilt bruger 20-30A.

Ved måling af større strømme rekommanderer jeg et tangamperemeter, som nemt klarer at måle strømme op til ca. 200A. Et tangamperemeter er også dejligt nemt når man måler strømme, man skal jo ikke bryde strømkredsen. Det er så nemt at også de som ikke kan fordrage elteknik  synes at det er sjovt !  :-)
 Se hvor nemt det er at måle strøm, spænding og beregne effektforbrug - klik her

N.B.
Der er laderegulatorer der kan bestemme ladningsgraden på batterierne, de arbejder ud fra kendskab til indladestrøm fra solcellen og kendskab til forbrugsstrøm, men mange med solcelleanlæg har i dag en inverter ( =omformer jævnstrøm til 230VAC ) som aflader batteriet "uden om" regulatoren, derfor kan regulatoren ikke længere vise korrekt ladningsgrad.

Man kan også få dedikerede energimålere= " Batterimonitor " der måler strøm og spænding fra batteribanken, de kan nøjagtigt bestemme ladningsgrad , KAPACITET og derfor også kan vise estimeret tilbageværende driftstid ( "Time to go") ved et givet forbrug,,.., desværre er prisen relativt høj, mange gange for høj til mindre solcelleanlæg for privat brug.

Hvorfor skal et solcelleanlæg have en laderegulator ?

Man bruger en laderegulator for at kontrollere indladningen til batterierne. Regulatoren sidder mellem solceller og batterier - uden laderegulator skulle batteriet overlades og blive ødelagt.

        Solcelle
 En god regulator - længre batteri levetid !
         Batteri

Se laderegulatorer her

Hvad er en batterivagt ?

En batterivagt beskytter batteriet mod dybdeafladning (typisk 70- 80%) ved at afbryde til forbruget.

            
    Batterivagten måler batteriets spænding og afbryder forbruget inden
    batteriet er 100% afladt.

Dybdeafladninger slider kraftigt på batterier. De fleste laderegulatorer til solcelleanlæg er derfor forsynede med batterivagt som afbryder forbrug når batteriet bliver afladet med 70 - 80%. ( Ved et strømtrækk på ca. 5% af batterikapaciteten)

Laderegulatorerer til solcelleanlæg, er næsten altid er forsynede med batterivagt, nogle kan med fordel også bruges som dedikeret batterivagt - uden solcelle.
En billig og smart batterivagt der klarer forbrug på 6 , 8 eller 10A er Solsum F   som også viser batteriets status med en lysediode, den er også forsynet med en automatsikring  
Hvis man i fremtiden ønsker at lade batteriet med solcelle er det jo så nemt - bare at tilkoble solcellen.

Invertere (apparat der omformer batteriets jævnstrøm til vekselstrøm), som altid skal kobles direkte til batteriets poler er forsynet med en intern batterivagt. De fleste invertere har en batterivagt som først aktiveres når batteriet er meget kraftigt afladt = meget højt slitage på standard fritidsbatterier ! Se vores batterivagter der klarer store strømme og som kan programmeres - klik her

AIRCONDITION med solcelleanlæg - hvor meget koster det ?

AIRCONDITION er en STRØM-SLUGER. Ved dimensionering bruges mange gange regeln - 3 kW køleeffekt pr. 30 m² boligareal. Et modernt airconditionanlæg giver typisk 3 kW køleeffekt pr. 1 kW elektrisk effekt.
Et anlæg til 30 m² boligareal som er tændt 24 timer pr. døgn bruger altså ca. 24 kWh pr. døgn.

24 kWh pr. døgn kræver en solcellekapacitet på ca. 6000 W- et areal på 60 m² !
Batterikapaciteten, for rimelig driftøkonomi , til at forsyne airconditionanlægget i de timer det ikke er sol skal være meget stor og af god kvalitet. For at starte en 230V kompressor skal man have en god og stor inverter,,,.  PRISEN inkl. installation løber op til flere hundrede tusen kronor !!
I dele af verden med mere sol end i Danmark er det marginelt billigere - og stadig MEGET DYRT !
KONKLUSION
Elektricitet fra solceller er verdens reneste energikilde - ikke den billigste.